Privatlivspolitik
Sidst opdateret: 13. oktober 2026
HuskDet hjælper dig med at holde styr på vigtige beskeder fra Aula. Vi behandler dine data med omtanke og holder det så enkelt som muligt.
Hvilke data indsamler vi?
Appen henter beskeder, opslag og begivenheder fra din Aula-konto, efter login med MitID. Vi henter kun det, du allerede har adgang til som forælder i Aula.
Hvor gemmes dine data?
Dine data gemmes krypteret og lokalt på din telefon. Intet bliver gemt på vores servere. Alt i overensstemmelse med GDPR.
AI-analyse af beskeder
For at generere påmindelser analyserer appen dine beskeder med AI. Beskederne bruges til at finde relevante handlinger baseret på indhold, dato, afsender og modtager. Beskederne gemmes ikke hos os. AI-leverandøren (Anthropic) opbevarer dem i op til 30 dage af sikkerhedshensyn og sletter dem derefter. De bruges ikke til at træne AI-modeller.
Login og autentificering
Du logger ind med MitID gennem et vindue i appen til Aula.dk. Vi har ikke adgang til og gemmer ikke dit MitID-brugernavn eller din adgangskode. Appen bruger kun den session, Aula opretter efter login.
Tredjeparter
- Aula.dk — data hentes herfra på dine vegne
- Anthropic (Claude AI) — bruges til at analysere beskeder
- Cloudflare — sikker forbindelse mellem app og AI-tjenesten. Appen sender et tilfældigt enheds-id, så tjenesten kan begrænse misbrug
- Sentry — modtager fejlrapporter, hvis appen går ned (EU-servere). Rapporterne indeholder ikke dine beskeder eller dine børns oplysninger
Vi deler ikke dine data med andre og bruger dem ikke til reklamer eller profilering.
GDPR
Da dine data kun ligger på din telefon, har du selv fuld kontrol:
- Indsigt — dine påmindelser kan altid ses i appen
- Slet data — slet appen, så forsvinder alt data
Børns privatliv
Appen bruger kun data, du allerede har adgang til som forælder i Aula. Barnets fornavn gemmes kun lokalt på din telefon og bruges kun i appen.
Kontakt
Har du spørgsmål, kan du skrive til: support@huskdetapp.dk